Kategori: Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier i proces og produkt

Vi opsatte mål om at have 100 likes på Instagram (IG) og på Facebook i løbet af dag 1. Vi fik 93 på begge, hvilket er helt ok. Det gik langsommere med Twitter, fordi vi valgte at promovere os langsomt. Ved løbende at følge relevante mennesker, retweete dem, like, linke og henvise byggede vi en langsomt stigende følgerskare op, som til gengæld tog stilling, når de valgte at følge os.

1 Instagram

For at finde ud af, hvad der genererede likes og følgere på IG, lagde vi samme video op et par gange, men med forskellig tekst og hashtags (tags). Herefter brugte vi samme tags ved resten af billederne, dog tilføjede vi geografiske tags, når vi flyttede os fra sted til sted. Desuden har vi løbende ændret tags under videoerne – af samme årsag som beskrevet ovenfor. Ifølge blogs på nettet, er det noget af det, man selv aktivt kan gøre. Det eneste, man mister ved det, er billedets likes.

I billedteksten lægger vi ikke op til debat eller stiller spørgsmål, da vi vurderer, at vores målgruppe ikke deltager aktivt i ”tunge” emner som dette.

For at holde styr på udviklingen på vores profil, hentede vi statistikprogrammerne: Følgere+, InstaFollow, GramPro, StatiGram og InstaTag. Alle er nye og opdaterede programmer, der samler statistik om følgere, likes og aktivitet på siden. Desuden også, hvor mange følgere, der falder fra, hvilket giver en god indikation på, hvad der ikke virker. Programmerne er valgt på baggrund af internationale blogs og online-artikler om emnet.

Vi besluttede, at det ikke var et mål i sig selv at få mange følgere, men at få de rigtige. Det er klart, at vi relativt hurtigt kunne få vores semester, vores familie og venner til at like og følge os, men de er ikke vores målgruppe – nødvendigvis.

Det samme gælder tags. Man kan tilføje flere hundrede tags, der automatisk genererer følgere eller likes. Men det er for tydeligt, og det gør profilen useriøs, vurderer vi. Desuden har vi valgt danske tags, velvidende at der er flere engelsktalende brugere, som ville kunne give likes og følgere, men igen er de ikke som sådan interessante for vores profil.

Vi har brugt lang tid på at like tilbage, når profiler likede vores billeder. Dette for at holde på dem, som følger os, og fordi det er god IG-stil. Billederne er enkle, og meningen er, at unge skal kunne spejle sig i de unge. Vi har lagt billederne op på tidspunkter, hvor unge forventes at tjekke deres mobil. Eks. ved frokosttid, tidlig morgen og sen eftermiddag/aften. Desuden har vi opsøgt danskere, der har mange relevante følgere. Måske er de ikke selv en del af målgruppen, men de har unge følgere, der ser, hvad de liker og følger. Eks. Pernille Rosendal (25.000 følgere), Emil Thorup (24.000 følgere), Rasmus Seebach (34.000 følgere), Medina (196.000 følgere), Ibi Støvring (33.000 følgere), Benjamin Lasnier (1.1 mio følgere) og Niclas Bendtner (46.000 følgere). Til gengæld besluttede vi os for ikke at købe likes/følgere eller hente robotter til at generere følgere og likes.

Den 12. december tilføjede IG en feature, hvor man kan sende private beskeder til folk, man følger. Vi tog kontakt til ovenstående profiler (med flere) på denne måde.

Vi har valgt følgende tags:

Officielle: #økonomi #penge #pengedk #poldk #finans #dkbiz #dkfinans #skolechat #smdk #ungkom #youngmoney #christiansborg

Klassiske IG: #instagood #follow #like

Geografiske: #folkeskoledk #kastrup #folkeskole #nørrebro #superkilen #copenhagen #skaterparken

Og vores eget: #ungepenge

Statistik 20. december klokken 00.18: Vi har 146 følgere, vi følger 365, vi har tabt 33 udenlandske følgere, vi har lagt 17 billeder/videoer op, de har i alt fået 307 likes, 116 skyggefølger os (dvs. følger os uden at have trykket følg), 110 af vores likes kom i den sidste uge af forløbet, og ingen har blokeret os.

Alt i alt er vi tilfredse med aktiviteten og antallet af likes og følger tiden taget i betragtning. Vi havde håbet på 125 følgere på den tid, vi havde – det har vi opnået, selvom enkelte af vores følgere ikke er vores målgruppe.

2 Facebook

Vi besluttede os for at vente med at oprette en Facebook-side, indtil vi havde hjemmesiden oppe at køre. Det betød, at vi først fik startet op på Facebook relativt sent i forløbet, da vi gerne ville have en masse videoer og artikler på hjemmesiden, så den ikke så tom og kedelig ud, første gang man klikkede derind. Facebook-kanalen gik derfor først i luften torsdag den 12. december.

Målet fra begyndelsen var at få 1.000 følgere. Det mål satte vi, da 1.000 følgere ville betyde, at vi var nået ud over ‘venne-følgere’ og ud til folk, som ikke havde en personlig relation til nogen af os. Og nåede vi ud til nogen, som kun likede siden, fordi de syntes godt om indholdet og ikke om os, så anså vi det for at være en lille succes.

Den første dag opnåede vi næsten 100 følgere. Og flere af dem var folk, ingen af os kendte i forvejen. Det så derfor lyst ud. Men problemerne fulgte hurtigt. De følgende dage fik vi meget få likes. Kun mellem én-tre stykker om dagen. Og meget få likede eller delte vores videoer og artikler.

Vi håbede derfor, at vi ved at offentliggøre nogle lidt sjovere og måske mere delings-venlige videoer på Facebook, kunne få folk til at dele dem endnu mere. Men missionen lykkedes aldrig helt. Folk, der delte og likede, var primært folk, vi kendte i forvejen. Vi måtte derfor se i øjnene, at det var sværere end forventet at nå ud til den målgruppe, vi havde sat os for at nå, nemlig folkeskoleelever og studerende. Det ville i hvert fald tage os længere tid, end den periode, vi have til rådighed, at etablere os på markedet og nå ud til målgruppen.

Vi forsøgte længe, i håb om at få vendt den udvikling, at kontakte andre, lignende sider på Facebook i et forsøg på at få dem til at pushe vores budskab og vores hjemmeside, så vi på den måde kunne nå bredere ud. Vi havde blandt andet kontakt til ‘På Røven’, men det tog lang tid for dem at tage stilling til, om de ville hjælpe os eller ej. Dog meddelte de onsdag den 18. december, at de meget gerne ville anbefale vores site på deres egen Facebook. Den anbefaling lagde de på deres Facebook-side torsdag den 19. december.

Fordi deres anbefaling kom op på deres side så sent i vores forløb, er det svært at sige noget om effekten på længere sigt. Den mest direkte effekt har vi dog kunnet se på trafikken på vores hjemmeside, hvor vi fra den ene dag til den anden fik syvdoblet vores besøgstal – og 63 procent af de besøgende var nye besøgende, mens 37 procent var fra folk, der også tidligere har besøgt hjemmesiden. I alt har 262 klikket sig forbi hjemmesiden (målt torsdag den 20. december kl. 00:32).

Vi kontaktede også flere andre ‘unge-medier’ på Facebook i håb om, at de ville indgå en form for samarbejde med os, men vi hørte tilbage fra meget få af dem. Det blev dermed ikke en løsning, der kunne hjælpe os til større spredning på de sociale medier.

Vi har fået 134 reaktioner på opslag, vores indhold er blevet delt 19 gange, og fra den 13. september er vi nået ud til 1316 personer. Da vores data ikke omfatter den 12. december, hvor vi lancerede siden, må tallene forventes at være en del højere. Alt i alt må ovenstående og de 120 følgere, vi har fået på lidt over en uge, betegnes som en skuffelse i forhold til det mål, vi satte os. Vi kunne have valgt en mere offensiv strategi og have postet vores egne artikler eller videoer rundt på andre Facebook-grupper og -sider i håb om på den måde at tiltrække nogle af deres følgere over på vores. Det havde måske givet et større udbytte i sidste ende, end at vente på at høre tilbage fra eventuelle samarbejdspartnere.

3 Twitter

Twitter-profilen valgte vi at gøre til en løbende proces. Som ved Instagram er der robottor og smutveje, der kan generere trafik, men vi har valgt at gå uden om de autogenerede følgere og personer uden interesse for området. I stedet målrettede vi Twitter lærere, banker, økonomiske personer og foreninger, der kan videreformidle vores indhold til deres brugere, der i mindre grad selv har en Twitter-profil.

Ud over den opgivne litteratur på området, har vi hæftet os ved rådene fra:

(http://www.forbes.com/sites/capitalonespark/2013/10/16/the-science-behind-getting-more-twitter-followers/) og Michael Hyatts tolv trin til en produktiv Twitter-konto: (http://michaelhyatt.com/12-ways-to-get-more-twitter-followers.html)

Blandt andet ved at linke meget, retweete, svare og interagere med brugere, opbygger vi langsomt en følerskare, som tager stilling til det, vi tweeter. Via unfollowers.com fik vi klarhed over, at kun cirka hver femte konto, vi følger, følger os igen, hvorimod personer der retweeter eller nævner os, generer flere følgere afhængigt af deres følger-antal.

Vi har ikke haft held til at finde et overvågningsværktøj til vores specifikke efterspørgsel – i stedet for blot at vide, hvornår flest var aktive på Twitter, ville vi gerne kunne se, hvem der var aktive hvornår. Logisk set antager vi, at brugere som SKATs ansatte (@skattefar) og bladet Vi Unge (@viunge) er aktive i dagtimerne, hvor de er på arbejde og aktive i forbindelse med dette. Hvorimod @DGSdk (Gymnasie- og HF-elevernes interesseorganisation) og Agnete Vienberg Hansen (elevrådsformand) er aktive på mere flydende tidspunkter, fordi de bruger Twitter mere personligt.

Brugbare hashtags: #poldk #skolechat #ungepenge

Kontakter, der har genereret følgere til os: @Nordea_DK, @DanskeBank_dk, @studielaan, @skattefar, @roennowsimonsen, @mbove

Ved deling, linking og svar lykkedes det ret hurtigt for os at blive opfanget af SKATs direktør, Jesper Rønnov, som også anbefalede vores Twitter-profil:

På Twitter er det vigtigt at have interessen til fælles med følgerne, og derfor var hans anbefaling god, idet hans følgere også har økonomisk interesse.

Desuden prøvede vi løbende at skabe Twitter-dialog med unge medier (som Vi Unge), Christine Antorini og undervisningsordførere, de unges organisationer og lærere i IT, matematik og digitale løsninger, vel vidende at vores strategi var langsommelig.

Agnete Vienberg Hansen, SU-styrelsen og SKAT samt flere lærere har alle været i dialog med os på Twitter, hvilket både har engageret følgere og andre brugere til at deltage.

4 Hjemmesiden

Vi ville gerne give brugere af hjemmesiden forskellige oplevelser og noget de ‘kunne tage med’. Derfor blev quizzen og budget-arkene til download skabt, så vores brugere bliver klogere ikke kun via gængse journalistiske produktioner, men også ved at tage stilling til deres egen økonomi. Vi har hørt, at man tit glemmer de ikke-månedlige poster i et første forsøg på at opstille et budget, så med en skabelon, bliver man mindet om udgifter, man måske lykkeligt havde glemt.

Temaet Hueman var et af tre temaer, vi testede. Vi kiggede også på “responsive” og “Intuition”, men Hueman tog mobile platforme mest seriøst. Variationerne i rækkefølgen af historier, sidebars og opsætning har gjort det nemt for os at bestemme, hvilken rækkefølge en mobil-bruger skal se sitet i, de sociale links får gode ikoner og temaet er velegnet til video.

Vi afprøvede en blå farve, der lå tæt op ad Facebook og Twitters logoer for at skabe samspil, men valgte dem fra, da Ann Lehmann Erichsen og Nordea også er meget blå. Den valgte farve #37b0a8 er lys og levende på en mobilskærm, hvor sort eller grå ville gøre et udfordrende emne endnu mere kedeligt.

Navnet skulle ikke kunne misforstås, det skulle kort og klart beskrive, hvad siden handler om, derfor Ungepenge – med tage line: Få styr på din økonomi. Grunden til at det er i et ord, er både det æstetiske aspekt i det, men også at det ikke kan deles op på f.eks. Instagram. Så for at have en rød tråd, har vi holdt det i et ord. Logoet er en sparegris, da temaet er penge, opsparing og budget. Det indeholder ingen specialtegn, ÆØÅ eller ord, som kan have en mislyd og skal staves.

Vi var meget bevidste om, at vores hjemmeside skulle se lækker og professionel ud, da unge er meget hurtige til at bedømme. Falder den ikke i deres smag, smutter de hurtigt væk og glemmer den. Derfor har vi været meget fokuserede på, at rette både hjemmeside på computer og især på mobil mod, at det skulle være overskueligt, let at gå til og nemt at tilgå på farten. Der skulle ikke være for mange distraherende menuer, som man skulle klikke sig rundt i mellem. I stedet gjorde vi det nemt ved at samle det hele for forsiden, så man kan komme rundt til alle delelementerne ved bare to-tre klik.

I begyndelsen havde vi ikke så mange artikler eller videoer på hjemmesiden, så vi vekslede lidt rundt mellem dem fra dag til dag, så sitet hele tiden så nyt og spændende ud – især hvis man kom fra en mobil. Sidebaren med alle videoerne valgte vi at lave for at undgå, at der kom for meget ‘Ann Lehmann Erichsen’ ind i selve hovedmenuen. På mobil satte vi derfor de videoer nederst, så de mere væsentlige artikler og videoer kom først. Vi sørgede for at ‘blande’ artiklerne, så der var et flow af ’seriøse’ artikler og mere ’sjove’ videoer, som for eksempel de videoer, hvor vi spørger unge, hvad ÅOP betyder. Vi vurderede, at de unge ville falde for hurtigt af, hvis siden blev ‘for tung’ – hvilket især kunne være en faldgruppe på mobilen, hvor overblikket over artikler og videoer er mindre. Så hvis de tre første artikler/videoer var for ‘tunge/kedelige’, ville mange måske gå videre til en anden side. Derfor sørgede vi hele tiden for at have en mere ‘let’ video eller artikel i toppen af vores site.

Analytics; ved udgangen af den 19/12 ser vores analytics således ud:

ana1 ana2

 

 7.5 Videoer og YouTube-kanal

For at få en ekspertkilde til at forklare de (i manges øjne) komplekse begreber, kontaktede vi forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. Hun er god, fordi hun er forståelig og vant til kameraet. Det er klart, at det er PR for Nordea, det er vi opmærksomme på, men hun nævner det ikke, og uanset hvem, vi finder, er de reklamesøjle for en større virksomhed eller sig selv.

Vi har bevidst fravalgt begreber/vinkler/emner som: pension og forsikringer for ikke at gøre hjemmesiden tungere, end det i forvejen er. De emner, vi har valgt at fokusere på, er dem, flest ikke forstår – og dem, der ifølge tal fra Danske Bank og Finansrådet, er skyld i flest misforståelser for unge.

Vores YouTube-kanal har vi valgt at holde for os selv. Vi promoverer den ikke. Der vil ikke konstant komme nye videoer med de sidste nyheder. Man kan sagtens forestille sig en løbende udskiftning og optimering af videoerne på hjemmesiden, men ikke nok til at YouTube-kanalen vil fremstå levende, og derfor vælger vi ikke at promovere den men at bruge den som et værktøj.

6 Mapping

Det stod os tidligt klart, at det var oplagt at lave et danmarkskort over, hvor mange unge per kommune der er registreret som dårligere betalere. Så var spørgsmålet bare, hvor vi skulle få tallene fra. Vi ringede derfor til RKI, som var meget behjælpelige. De ville gerne dele deres rå-data fra deres seneste undersøgelse med os – bare med det forbehold, at vi ikke kunne offentliggøre tallene for de kommuner, hvor 91-årige og opefter var registreret, hvis der kun var én registreret i kommunen. For på den måde ville den ældre borgers anonymitet måske vores kompromitteret.

Det var derimod ikke et problem, hvis der kun var én registreret blandt de unge, som det var tilfældet i Fanø og Ærø Kommune. For der var antallet af unge i samme aldersgruppe væsentligt større end hos de 91+-årige. På den måde var anonymiteten opretholdt.

Vi valgte kun at tage statistikken for de 18-20-årige og 21-30-årige med, da det er i den aldersgruppe, hvor vores primære målgruppe, de studerende, befinder sig. Tog vi de 31-40-årige studerende med, ville det skævvride vores hjemmeside lidt, da de ikke kunne omtales som deciderede ‘unge’ længere, samt at de problematikker, de 31-40-årige har med privatøkonomien, måske ser væsentligt anderledes ud i forhold til de to andre aldersgrupper.

For eksempel ville det hos de 31-40-årige måske også være væsentligt at have mere med på hjemmesiden med pension. Men så ville vores hjemmeside pludselig blive meget mere omfangsrigt, end vi havde tid til. Derfor udelukkede vi dem med det samme.