Kategori: Refleksion

Produktets fremtid og arbejdsfordeling

Overvejelser om produktets videreførelse/fremtid/nedlukning

Vores site er en prototype, idet levetiden begrænses af projektets varighed. Dog er siden tidløs, da unges spørgsmål om økonomi nok ikke ændrer sig markant.

Af samme grund er vi blevet kontaktet af flere personer/virksomheder, der på den ene eller anden måde er interesseret i vores produkt.

– SKAT (Lene Krogh Jeppesen/@skattefar) er vild med den lette tone og det overskuelige sprog. Lene mener, at dele af vores indhold kan give værdi på deres skat.dk/unge side, men har også indvilliget i at hjælpe os med yderligere forklaringer af skatte-termer til hjemmesiden, såfremt den overføres til andre hænder. Vi ser en stor værdi i mere skatteindhold, men vi tror ikke, at det vil gøre sitet mere attraktivt, hvis det skal hedde noget med skat.

– EMU under Undervisningsministeriet (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen.) Marianne Dietz, som vi har haft kontakt med via Skottegårdsskolen, undersøger med EMU, om de har mulighed for at lægge billet ind på at videreføre hjemmesiden – med henblik på undervisning i samfundsfag, økonomi og matematik i folkeskolen.

– Morten Bove, der er administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden Cumuli står for at skulle lave et lignende projekt, og skrev til os på Twitter for at høre, om vi er interesserede i et samarbejde eller i et møde omkring vores hjemmeside versus deres planer.

-Klaus Meier Olsen, der er projektleder for “Styr din gæld” under Forbrugerrådet Tænk, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer Uden Grænser, har også skrevet til os og inviteret til et møde først i det nye år.

Alle med henblik på at overtage/videreføre hjemmesiden. På nuværende tidspunkt (20. december) har vi ikke indgået en endelig aftale med nogen, men er i fuld gang med at undersøge, hvad vi/de vil have.

Vores plan er, uanset hvad der sker, at lade vores hjemmeside www.ungepenge.dk stå og derimod fjerne de sociale profiler, idet vi ikke påtænker at videreføre disse efter endt projekt. Og der skal ikke stå “døde” profiler. Hjemmesiden har en naturlig levetid på et år, hvorefter domænet udløber, medmindre vi/den overtagende part betaler for forlængelse.

Arbejdets fordeling internt i gruppen

Vi har arbejdet sammen om alle dele af projektet. Vi har af og til fordelt småopgaver, men ingen har siddet alene med noget. Det har været ren idyl! Det eneste, der trods alt er blevet delt op, er de sociale medier, hvor Maria har siddet på Facebook, Emilie har arbejdet med Instagram, og Anne-Cathrine har haft ansvar for Twitter. Mest af alt for at der ikke var en, der sad med ansvar for løbende at opdatere profilerne og besvare/retweete/like/følge/dele.

Diskurs- og argumentanalyse

Diskursanalyse

1.0 Valg af empiri

Vi har valgt to forskellige artikler til at danne grundlag for vores diskursanalyse. Vi har valgt ‘Afdrag og renter på skoleskemaet skal redde unge fra RKI’ fra politiken.dk den 17. juni 2013 og ‘Unge er økonomiske analfabeter’ fra politiken.dk den 2. marts 2010. Sidstnævnte er en citathistorie fra Urban, men da det ikke har været muligt at finde originalhistorien, har vi udvalgt den citathistorie, der i vores optik er mest fyldestgørende, da flere medier citerede historien på forskellige måder.

Disse to artikler har vi valgt fordi, de er med til at belyse, hvordan unge har det med deres privatøkonomi, og hvordan det kan ændres, hvilket netop er omdrejningspunktet for vores projekt.

Vores fokus ligger både på, hvordan det har set ud med unge og privatøkonomi tidligere, og hvordan det ser ud nu. Der er skrevet mange artikler om emnet, men vi har valgt at tage udgangspunkt i to af dem. Dem har vi valgt ud fra kriteriet om, at vi ville have en artikel med fra nogle år tilbage og en med fra for nylig for at se, om der er en udvikling eller om det er uændret.

Vi har samtidig sørget for at udvælge artikler, hvor mange forskellige parter bliver hørt. Dog består artiklerne mest af eksperter eller parter og i langt mindre grad af de unge selv. Diskursanalysen kommer derfor til at bevæge sig på et overordnet plan, hvor vi også gerne vil kigge på, hvorfor de unge har så svært ved privatøkonomi. Det har vi valgt at bruge kræfter på i vores eget projekt i stedet, udledt af resultaterne fra diskursanalysen

2.0 Diskursanalyse

I det følgende vil vi lave en diskursanalyse af de to forskellige artikler.

I de to artikler har vi fundet frem til disse diskurser:

– Rednings-diskurs: De unge skal reddes fra at være ’økonomiske analfabeter’, da deres økonomi sejler.

– Fornufts-diskurs: Eksperterne mener, at det eneste fornuftige er at lære de unge om privatøkonomi på et tidligt tidspunkt, så udviklingen kan vende.

De to diskurser er nogle af de mest markante diskurser i de to artikler. Men da de overlapper hinanden, har vi valgt at fokusere på den ene af dem, nemlig ’Rednings-diskursen’, som vi finder mest markant.

Da opgaven er relativt begrænset i omfang, har vi lagt mest vægt på kategoriseringer og præsuppositioner, da det der dem, der, ifølge vores vurdering, siger mest om unges forhold til privatøkonomi.

REDNINGS-DISKURS

Kategoriseringer:

Allerede meget tidligt i de to artikler bliver det slået fast, at eksperterne synes, at de unge skal reddes fra deres egen dårlige forståelse for privatøkonomi. Blandt andet bliver der skrevet, at ’det sejler’ for de unge, hvilket er et typisk ungdomsord at bruge. Det er også et klart billede af, hvordan eksperterne ser de unges forståelse for økonomi, i stedet for at skrive, at ’det ikke fungerer godt’ for de unge.

”Og så afslører undersøgelsen fra Danske Bank, at næsten 9 ud af 10 føler, at de har ganske godt styr på økonomien, selv om den sejler for størsteparten af dem,” står der i artiklen på pol.dk.

Samtidig bliver de unge sat i bås med analfabeter, da de bliver kategoriseret som ’økonomiske analfabeter’. Analfabeter kan betegnes som et meget negativt ord, der ofte kan virke fordummende. De unge bliver dermed gjort mere dumme, end de måske i virkeligheden er. Desuden bliver der skrevet, at det bliver en ’udfordring’ at redde de unge – måske fordi de tidligere er kategoriseret som analfabeter, og at det derfor kan blive en kamp at få dem til at forstå økonomi, ligesom det kan være svært at få ’rigtige’ analfabeter til at læse.

”Vores undersøgelser viser, at der er en del danske unge, der er ‘analfabeter’, når det kommer an på privatøkonomi. Og desværre tror mange, at de har bedre styr på pengene, end de rent faktisk har. Det er selvsagt en udfordring,” citeres der i artiklen ’Unge er økonomiske analfabeter’ på pol.dk.

Udover at de unge bliver kategoriseret som ’økonomiske analfabeter’, der egentligt tror, at det går langt bedre for dem, end det i virkeligheden gør, bliver de også kategoriseret som nogle, der slet ikke har begreb om, hvor galt det kan gå.

”Men der er desværre rigtig mange unge, der slipper af sted med at tage dyre forbrugslån, selv om de ikke har begreb skabt om, hvor galt det kan gå,” skriver de i ‘Afdrag og renter på skoleskemaet skal redde unge fra RKI’.

”Vi kan jo se, hvor galt det kan gå med unge mennesker, der ikke forstår at styre privatøkonomien, og som ikke bliver stoppet i tide.”

”Og så tror jeg, at tiden er kommer til at give skolerne et skub i retning af mere privatøkonomisk læring. For der sker ikke rigtig noget ad frivillighedens vej.”

De unge bliver i de to artikler kategoriseret som ’analfabeter’, der ikke har noget begreb om, hvad de laver, og som derfor skal stoppes i tide og reddes, eventuelt af bankerne eller af politikerne, som skal indføre privatøkonomi i folkeskolerne, så de unge bliver tvunget til at lære det, når de nu ikke vil det frivilligt. Dermed fjerner betegnelserne fokus fra de unge, som godt kan finde ud af privatøkonomi og som ikke har et problem med at forstå, hvad for eksempel en rente er. Fokus bliver derfor sat på et mere overordnet plan, da ingen unge bliver spurgt om deres forhold til privatøkonomi, og de unge har derfor ingen mulighed for at udtrykke, hvad de selv mener kunne hjælpe dem med at forstå deres økonomi.

Præsuppositioner:

”Desuden er der mange, vi aldrig ser i filialen, da de ordner alt via nettet. Derfor vil vi nu forsøge at skabe en mere ligeværdig dialog gennem internettet,” citeres der i artiklen fra pol.dk.

Ved at sige, at de vil forsøge at skabe en mere ligeværdig dialog, præsupponeres der, at dialogen i banken ikke tidligere har været ligeværdig. Der ses derfor med denne præsupposition bort fra de unge, som møder op i banken og har sat sig ind i deres privatøkonomi. Der bliver her i stedet kun fokuseret på de unge, som har brug for ekstra hjælp til at opnå en ligeværdig dialog, fordi de ikke vil kunne forstå det, der sker i banken. Måske fordi de unge er bange for at møde op i banken.

”Hvis man skal have en god start på sit voksenliv, kræver det en fornuftig økonomi som udgangspunkt,” citeres Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk for.

Ved at sige at man skal have en fornuftig økonomi for at få en god start på voksenlivet, præsupponerer han, at man får en skidt start på voksenlivet, hvis man ikke har en fornuftig økonomi. Med denne præsupposition ses der dermed bort fra de unge, som har en skidt økonomi, men som ellers klarer sig godt i livet og eksempelvis får sig en god uddannelse – også selvom de må tage SU-lån undervejs. Fokus bliver dermed lagt på økonomien som det eneste fornuftige at have styr på, og der ses dermed bort fra alle andre faktorer, som kan spille ind på at give en god start på voksenlivet. Der ses samtidig også bort fra de unge, som har en meget god økonomi, men som måske alligevel ikke har en god start på voksenlivet.

Metaforer:

Der er flere metaforer i de to artikler. De fleste af dem drejer sig om, at de unge ikke er gode nok til at passe på deres penge, og at de unge skal reddes fra deres egen uduelighed.

”Med afsæt i en dugfrisk undersøgelse af de danskere, der havner i RKI’s register over dårlige betalere, gør Finansrådet et nyt forsøg på at råbe politikerne op.”

Med metaforen om ’at råbe op’ gøres det klart, at det er nødvendigt at gøre noget, for Finansrådet er villige til at råbe for at skabe opmærksomhed på, at en løsning er tiltrængt for at redde de unges forståelse for privatøkonomi.

“Så det er en god mulighed for at få fortalt dem, hvordan man passer på pengene, så de ikke forsvinder ud i det blå.”

Med metaforen om ’at forsvinde ud i det blå’, understreges det, at hvis ikke de unge lærer at forstå, hvordan de skal passe på deres penge, så vil de forsvinde for dem, fordi de ikke ved, hvordan man skal bruge og spare penge på en rigtig og ordentlig måde.

Overordnet narrativ:

Gennem de to artikler bliver der skabt et tragedie-narrativ, hvor de unge er skurkene, der ikke forstår deres privatøkonomi, hvilket kan ødelægge hele samfundsøkonomien i sidste ende.

Omvendt er helten her både Finansrådet og politikerne, der vil gøre noget for at redde de unge fra deres dårlige forståelse af privatøkonomi

3.0 Konklusion

Den dominerende diskurs, rednings-diskursen, er med til at underbygge de to artiklers overordnede narrativ, som er en tragedie. Der er samtidig ikke sket en udvikling over tid fra den første artikel og til den anden, hvor de unge henholdsvis bliver beskrevet som ’økonomiske analfabeter’ og ‘uden begreb om’, hvordan de skal styre deres privatøkonomi.

Igennem begge artikler bliver der lagt op til, at de unge på en eller anden måde fra reddes fra deres dårlige forståelse for privatøkonomi, da det ellers kan have katastrofale konsekvenser for samfundet. Privatøkonomi på skoleskemaet i folkeskolen bliver ofte nævnt som en løsning, så den næste generation af unge kan blive bedre end den nuværende.

Dog bliver ingen unge hørt i de to artikler. Kun eksperter og parter kommer til orde, og der ses samtidig bort fra de unge, som har et fornuftigt forhold til deres egen økonomi og derfor ikke er ’økonomiske analfabeter’. Det kunne derfor være oplagt at høre de unge selv om, hvor meget de ved om privatøkonomi, hvad deres forhold til privatøkonomi er, og hvorfor de gerne vil forstå det bedre, eller hvorfor de er ligeglade.

Argumentanalyse

Argumentanalyse, Toulmins model:

Vi har valgt både at efterprøve vores egen historie http://ungepenge.dk/forbrugslan-kan-forhindre-dig-i-at-fa-en-uddannelse/

Samt at efterprøve politikens http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE913778/unge-er-oekonomiske-analfabeter/, der satte gang i vores undren og tanker til projektet.

1.

Påstand: Forbrugslån kan forhindre dig i at få en uddannelse.

Belæg: Du kan skabe en gæld, som gør, at du ikke har råd til at gå på SU, før du har afdraget den.

Rygdækning: Undersøgelser fra Danske Bank og Finansrådet viser, at under halvdelen af unge under 30 lægger et budget.

Omkring 15 % af de adspurgte unge i Finansrådets undersøgelse fra 2011 har ikke et overblik over deres månedlige udgifter.

Gendrivelse: Mange unge kan sagtens gennemføre en uddannelse, selvom de har taget et forbrugslån.

Hjemmel: Penge og Pensionspanelet taler med voksne, som fortryder deres lån i en ung alder og ikke ville have optaget dem, hvis de havde kendt til konsekvenserne.

Penge og Pensionspanelet kender til eksempler på, at et fåtal optager nye lån for at betale af på eksisterende lån og skubber sig selv længere ud i gæld.

Styrkemarkører: Hvis de bare havde vidst, hvor dårlig en idé det var at tage et forbrugslån, havde de ikke gjort det.

Refleksion over argumentet:

Man kan godt tage en uddannelse, selvom man har et forbrugslån. Men man kan også godt tage så store/mange lån, at det ødelægger ens mulighed for at gå ned i indkomst og tilbringe tid på SU. Problemet opstår, hvis man ikke danner et overblik over sin økonomi og ender med ikke at kunne håndtere de månedlige afdrag eller simpelthen må afdrage så meget, at SU og studiejob ikke vil være tilstrækkeligt til at opretholde en tålelig levestandard. Vi vurderer derfor, at argumentet holder idet lånene er den direkte årsag til, at enkelte unge ikke kan uddanne sig.

2.

Påstand: Unge er økonomiske analfabeter.

Belæg: De unge får ingen økonomisk opdragelse i skolen, og derfor overtager de forældrenes dårlige vaner og lærer ikke om konsekvenserne.

Rygdækning: En undersøgelse fra Danske Bank (2009) viser, at hver tredje ikke ved, hvad en rente er, hver anden kan ikke gennemskue flere lånemodeller og vælge den bedste, men at mange af dem alligevel tror, de har styr på økonomien.

Gendrivelse: De fleste unge kan godt finde ud af at styre deres økonomi, selvom de måske ikke kender de faglige udtryk.

Styrkemarkører: Der er foruroligende mange økonomiske analfabeter, de danske unge vakler i forhold til andre landes ungdom.

Refleksion over argumentet: Hvis en del af problemet er negativ social arv, så er det skolen, der står først for til at kunne ændre på de unges økonomiske udfordringer. At de unge ikke kender og forstår bankernes udtryk, er en klar indikator for, at de ikke kommer til at kunne gennemskue deres egen økonomi, hvilket kan få konsekvenser, når der skal større beløb, fast bolig eller uheldige forbrugslån på bordet. Derfor holder argumentet.

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier i proces og produkt

Vi opsatte mål om at have 100 likes på Instagram (IG) og på Facebook i løbet af dag 1. Vi fik 93 på begge, hvilket er helt ok. Det gik langsommere med Twitter, fordi vi valgte at promovere os langsomt. Ved løbende at følge relevante mennesker, retweete dem, like, linke og henvise byggede vi en langsomt stigende følgerskare op, som til gengæld tog stilling, når de valgte at følge os.

1 Instagram

For at finde ud af, hvad der genererede likes og følgere på IG, lagde vi samme video op et par gange, men med forskellig tekst og hashtags (tags). Herefter brugte vi samme tags ved resten af billederne, dog tilføjede vi geografiske tags, når vi flyttede os fra sted til sted. Desuden har vi løbende ændret tags under videoerne – af samme årsag som beskrevet ovenfor. Ifølge blogs på nettet, er det noget af det, man selv aktivt kan gøre. Det eneste, man mister ved det, er billedets likes.

I billedteksten lægger vi ikke op til debat eller stiller spørgsmål, da vi vurderer, at vores målgruppe ikke deltager aktivt i ”tunge” emner som dette.

For at holde styr på udviklingen på vores profil, hentede vi statistikprogrammerne: Følgere+, InstaFollow, GramPro, StatiGram og InstaTag. Alle er nye og opdaterede programmer, der samler statistik om følgere, likes og aktivitet på siden. Desuden også, hvor mange følgere, der falder fra, hvilket giver en god indikation på, hvad der ikke virker. Programmerne er valgt på baggrund af internationale blogs og online-artikler om emnet.

Vi besluttede, at det ikke var et mål i sig selv at få mange følgere, men at få de rigtige. Det er klart, at vi relativt hurtigt kunne få vores semester, vores familie og venner til at like og følge os, men de er ikke vores målgruppe – nødvendigvis.

Det samme gælder tags. Man kan tilføje flere hundrede tags, der automatisk genererer følgere eller likes. Men det er for tydeligt, og det gør profilen useriøs, vurderer vi. Desuden har vi valgt danske tags, velvidende at der er flere engelsktalende brugere, som ville kunne give likes og følgere, men igen er de ikke som sådan interessante for vores profil.

Vi har brugt lang tid på at like tilbage, når profiler likede vores billeder. Dette for at holde på dem, som følger os, og fordi det er god IG-stil. Billederne er enkle, og meningen er, at unge skal kunne spejle sig i de unge. Vi har lagt billederne op på tidspunkter, hvor unge forventes at tjekke deres mobil. Eks. ved frokosttid, tidlig morgen og sen eftermiddag/aften. Desuden har vi opsøgt danskere, der har mange relevante følgere. Måske er de ikke selv en del af målgruppen, men de har unge følgere, der ser, hvad de liker og følger. Eks. Pernille Rosendal (25.000 følgere), Emil Thorup (24.000 følgere), Rasmus Seebach (34.000 følgere), Medina (196.000 følgere), Ibi Støvring (33.000 følgere), Benjamin Lasnier (1.1 mio følgere) og Niclas Bendtner (46.000 følgere). Til gengæld besluttede vi os for ikke at købe likes/følgere eller hente robotter til at generere følgere og likes.

Den 12. december tilføjede IG en feature, hvor man kan sende private beskeder til folk, man følger. Vi tog kontakt til ovenstående profiler (med flere) på denne måde.

Vi har valgt følgende tags:

Officielle: #økonomi #penge #pengedk #poldk #finans #dkbiz #dkfinans #skolechat #smdk #ungkom #youngmoney #christiansborg

Klassiske IG: #instagood #follow #like

Geografiske: #folkeskoledk #kastrup #folkeskole #nørrebro #superkilen #copenhagen #skaterparken

Og vores eget: #ungepenge

Statistik 20. december klokken 00.18: Vi har 146 følgere, vi følger 365, vi har tabt 33 udenlandske følgere, vi har lagt 17 billeder/videoer op, de har i alt fået 307 likes, 116 skyggefølger os (dvs. følger os uden at have trykket følg), 110 af vores likes kom i den sidste uge af forløbet, og ingen har blokeret os.

Alt i alt er vi tilfredse med aktiviteten og antallet af likes og følger tiden taget i betragtning. Vi havde håbet på 125 følgere på den tid, vi havde – det har vi opnået, selvom enkelte af vores følgere ikke er vores målgruppe.

2 Facebook

Vi besluttede os for at vente med at oprette en Facebook-side, indtil vi havde hjemmesiden oppe at køre. Det betød, at vi først fik startet op på Facebook relativt sent i forløbet, da vi gerne ville have en masse videoer og artikler på hjemmesiden, så den ikke så tom og kedelig ud, første gang man klikkede derind. Facebook-kanalen gik derfor først i luften torsdag den 12. december.

Målet fra begyndelsen var at få 1.000 følgere. Det mål satte vi, da 1.000 følgere ville betyde, at vi var nået ud over ‘venne-følgere’ og ud til folk, som ikke havde en personlig relation til nogen af os. Og nåede vi ud til nogen, som kun likede siden, fordi de syntes godt om indholdet og ikke om os, så anså vi det for at være en lille succes.

Den første dag opnåede vi næsten 100 følgere. Og flere af dem var folk, ingen af os kendte i forvejen. Det så derfor lyst ud. Men problemerne fulgte hurtigt. De følgende dage fik vi meget få likes. Kun mellem én-tre stykker om dagen. Og meget få likede eller delte vores videoer og artikler.

Vi håbede derfor, at vi ved at offentliggøre nogle lidt sjovere og måske mere delings-venlige videoer på Facebook, kunne få folk til at dele dem endnu mere. Men missionen lykkedes aldrig helt. Folk, der delte og likede, var primært folk, vi kendte i forvejen. Vi måtte derfor se i øjnene, at det var sværere end forventet at nå ud til den målgruppe, vi havde sat os for at nå, nemlig folkeskoleelever og studerende. Det ville i hvert fald tage os længere tid, end den periode, vi have til rådighed, at etablere os på markedet og nå ud til målgruppen.

Vi forsøgte længe, i håb om at få vendt den udvikling, at kontakte andre, lignende sider på Facebook i et forsøg på at få dem til at pushe vores budskab og vores hjemmeside, så vi på den måde kunne nå bredere ud. Vi havde blandt andet kontakt til ‘På Røven’, men det tog lang tid for dem at tage stilling til, om de ville hjælpe os eller ej. Dog meddelte de onsdag den 18. december, at de meget gerne ville anbefale vores site på deres egen Facebook. Den anbefaling lagde de på deres Facebook-side torsdag den 19. december.

Fordi deres anbefaling kom op på deres side så sent i vores forløb, er det svært at sige noget om effekten på længere sigt. Den mest direkte effekt har vi dog kunnet se på trafikken på vores hjemmeside, hvor vi fra den ene dag til den anden fik syvdoblet vores besøgstal – og 63 procent af de besøgende var nye besøgende, mens 37 procent var fra folk, der også tidligere har besøgt hjemmesiden. I alt har 262 klikket sig forbi hjemmesiden (målt torsdag den 20. december kl. 00:32).

Vi kontaktede også flere andre ‘unge-medier’ på Facebook i håb om, at de ville indgå en form for samarbejde med os, men vi hørte tilbage fra meget få af dem. Det blev dermed ikke en løsning, der kunne hjælpe os til større spredning på de sociale medier.

Vi har fået 134 reaktioner på opslag, vores indhold er blevet delt 19 gange, og fra den 13. september er vi nået ud til 1316 personer. Da vores data ikke omfatter den 12. december, hvor vi lancerede siden, må tallene forventes at være en del højere. Alt i alt må ovenstående og de 120 følgere, vi har fået på lidt over en uge, betegnes som en skuffelse i forhold til det mål, vi satte os. Vi kunne have valgt en mere offensiv strategi og have postet vores egne artikler eller videoer rundt på andre Facebook-grupper og -sider i håb om på den måde at tiltrække nogle af deres følgere over på vores. Det havde måske givet et større udbytte i sidste ende, end at vente på at høre tilbage fra eventuelle samarbejdspartnere.

3 Twitter

Twitter-profilen valgte vi at gøre til en løbende proces. Som ved Instagram er der robottor og smutveje, der kan generere trafik, men vi har valgt at gå uden om de autogenerede følgere og personer uden interesse for området. I stedet målrettede vi Twitter lærere, banker, økonomiske personer og foreninger, der kan videreformidle vores indhold til deres brugere, der i mindre grad selv har en Twitter-profil.

Ud over den opgivne litteratur på området, har vi hæftet os ved rådene fra:

(http://www.forbes.com/sites/capitalonespark/2013/10/16/the-science-behind-getting-more-twitter-followers/) og Michael Hyatts tolv trin til en produktiv Twitter-konto: (http://michaelhyatt.com/12-ways-to-get-more-twitter-followers.html)

Blandt andet ved at linke meget, retweete, svare og interagere med brugere, opbygger vi langsomt en følerskare, som tager stilling til det, vi tweeter. Via unfollowers.com fik vi klarhed over, at kun cirka hver femte konto, vi følger, følger os igen, hvorimod personer der retweeter eller nævner os, generer flere følgere afhængigt af deres følger-antal.

Vi har ikke haft held til at finde et overvågningsværktøj til vores specifikke efterspørgsel – i stedet for blot at vide, hvornår flest var aktive på Twitter, ville vi gerne kunne se, hvem der var aktive hvornår. Logisk set antager vi, at brugere som SKATs ansatte (@skattefar) og bladet Vi Unge (@viunge) er aktive i dagtimerne, hvor de er på arbejde og aktive i forbindelse med dette. Hvorimod @DGSdk (Gymnasie- og HF-elevernes interesseorganisation) og Agnete Vienberg Hansen (elevrådsformand) er aktive på mere flydende tidspunkter, fordi de bruger Twitter mere personligt.

Brugbare hashtags: #poldk #skolechat #ungepenge

Kontakter, der har genereret følgere til os: @Nordea_DK, @DanskeBank_dk, @studielaan, @skattefar, @roennowsimonsen, @mbove

Ved deling, linking og svar lykkedes det ret hurtigt for os at blive opfanget af SKATs direktør, Jesper Rønnov, som også anbefalede vores Twitter-profil:

På Twitter er det vigtigt at have interessen til fælles med følgerne, og derfor var hans anbefaling god, idet hans følgere også har økonomisk interesse.

Desuden prøvede vi løbende at skabe Twitter-dialog med unge medier (som Vi Unge), Christine Antorini og undervisningsordførere, de unges organisationer og lærere i IT, matematik og digitale løsninger, vel vidende at vores strategi var langsommelig.

Agnete Vienberg Hansen, SU-styrelsen og SKAT samt flere lærere har alle været i dialog med os på Twitter, hvilket både har engageret følgere og andre brugere til at deltage.

4 Hjemmesiden

Vi ville gerne give brugere af hjemmesiden forskellige oplevelser og noget de ‘kunne tage med’. Derfor blev quizzen og budget-arkene til download skabt, så vores brugere bliver klogere ikke kun via gængse journalistiske produktioner, men også ved at tage stilling til deres egen økonomi. Vi har hørt, at man tit glemmer de ikke-månedlige poster i et første forsøg på at opstille et budget, så med en skabelon, bliver man mindet om udgifter, man måske lykkeligt havde glemt.

Temaet Hueman var et af tre temaer, vi testede. Vi kiggede også på “responsive” og “Intuition”, men Hueman tog mobile platforme mest seriøst. Variationerne i rækkefølgen af historier, sidebars og opsætning har gjort det nemt for os at bestemme, hvilken rækkefølge en mobil-bruger skal se sitet i, de sociale links får gode ikoner og temaet er velegnet til video.

Vi afprøvede en blå farve, der lå tæt op ad Facebook og Twitters logoer for at skabe samspil, men valgte dem fra, da Ann Lehmann Erichsen og Nordea også er meget blå. Den valgte farve #37b0a8 er lys og levende på en mobilskærm, hvor sort eller grå ville gøre et udfordrende emne endnu mere kedeligt.

Navnet skulle ikke kunne misforstås, det skulle kort og klart beskrive, hvad siden handler om, derfor Ungepenge – med tage line: Få styr på din økonomi. Grunden til at det er i et ord, er både det æstetiske aspekt i det, men også at det ikke kan deles op på f.eks. Instagram. Så for at have en rød tråd, har vi holdt det i et ord. Logoet er en sparegris, da temaet er penge, opsparing og budget. Det indeholder ingen specialtegn, ÆØÅ eller ord, som kan have en mislyd og skal staves.

Vi var meget bevidste om, at vores hjemmeside skulle se lækker og professionel ud, da unge er meget hurtige til at bedømme. Falder den ikke i deres smag, smutter de hurtigt væk og glemmer den. Derfor har vi været meget fokuserede på, at rette både hjemmeside på computer og især på mobil mod, at det skulle være overskueligt, let at gå til og nemt at tilgå på farten. Der skulle ikke være for mange distraherende menuer, som man skulle klikke sig rundt i mellem. I stedet gjorde vi det nemt ved at samle det hele for forsiden, så man kan komme rundt til alle delelementerne ved bare to-tre klik.

I begyndelsen havde vi ikke så mange artikler eller videoer på hjemmesiden, så vi vekslede lidt rundt mellem dem fra dag til dag, så sitet hele tiden så nyt og spændende ud – især hvis man kom fra en mobil. Sidebaren med alle videoerne valgte vi at lave for at undgå, at der kom for meget ‘Ann Lehmann Erichsen’ ind i selve hovedmenuen. På mobil satte vi derfor de videoer nederst, så de mere væsentlige artikler og videoer kom først. Vi sørgede for at ‘blande’ artiklerne, så der var et flow af ’seriøse’ artikler og mere ’sjove’ videoer, som for eksempel de videoer, hvor vi spørger unge, hvad ÅOP betyder. Vi vurderede, at de unge ville falde for hurtigt af, hvis siden blev ‘for tung’ – hvilket især kunne være en faldgruppe på mobilen, hvor overblikket over artikler og videoer er mindre. Så hvis de tre første artikler/videoer var for ‘tunge/kedelige’, ville mange måske gå videre til en anden side. Derfor sørgede vi hele tiden for at have en mere ‘let’ video eller artikel i toppen af vores site.

Analytics; ved udgangen af den 19/12 ser vores analytics således ud:

ana1 ana2

 

 7.5 Videoer og YouTube-kanal

For at få en ekspertkilde til at forklare de (i manges øjne) komplekse begreber, kontaktede vi forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. Hun er god, fordi hun er forståelig og vant til kameraet. Det er klart, at det er PR for Nordea, det er vi opmærksomme på, men hun nævner det ikke, og uanset hvem, vi finder, er de reklamesøjle for en større virksomhed eller sig selv.

Vi har bevidst fravalgt begreber/vinkler/emner som: pension og forsikringer for ikke at gøre hjemmesiden tungere, end det i forvejen er. De emner, vi har valgt at fokusere på, er dem, flest ikke forstår – og dem, der ifølge tal fra Danske Bank og Finansrådet, er skyld i flest misforståelser for unge.

Vores YouTube-kanal har vi valgt at holde for os selv. Vi promoverer den ikke. Der vil ikke konstant komme nye videoer med de sidste nyheder. Man kan sagtens forestille sig en løbende udskiftning og optimering af videoerne på hjemmesiden, men ikke nok til at YouTube-kanalen vil fremstå levende, og derfor vælger vi ikke at promovere den men at bruge den som et værktøj.

6 Mapping

Det stod os tidligt klart, at det var oplagt at lave et danmarkskort over, hvor mange unge per kommune der er registreret som dårligere betalere. Så var spørgsmålet bare, hvor vi skulle få tallene fra. Vi ringede derfor til RKI, som var meget behjælpelige. De ville gerne dele deres rå-data fra deres seneste undersøgelse med os – bare med det forbehold, at vi ikke kunne offentliggøre tallene for de kommuner, hvor 91-årige og opefter var registreret, hvis der kun var én registreret i kommunen. For på den måde ville den ældre borgers anonymitet måske vores kompromitteret.

Det var derimod ikke et problem, hvis der kun var én registreret blandt de unge, som det var tilfældet i Fanø og Ærø Kommune. For der var antallet af unge i samme aldersgruppe væsentligt større end hos de 91+-årige. På den måde var anonymiteten opretholdt.

Vi valgte kun at tage statistikken for de 18-20-årige og 21-30-årige med, da det er i den aldersgruppe, hvor vores primære målgruppe, de studerende, befinder sig. Tog vi de 31-40-årige studerende med, ville det skævvride vores hjemmeside lidt, da de ikke kunne omtales som deciderede ‘unge’ længere, samt at de problematikker, de 31-40-årige har med privatøkonomien, måske ser væsentligt anderledes ud i forhold til de to andre aldersgrupper.

For eksempel ville det hos de 31-40-årige måske også være væsentligt at have mere med på hjemmesiden med pension. Men så ville vores hjemmeside pludselig blive meget mere omfangsrigt, end vi havde tid til. Derfor udelukkede vi dem med det samme.

Målgruppe og SEO

Beskrivelse af og viden om målgrupper

På baggrund af Informationsarkitektur-opskriften har vi lavet en prioriteret målgruppeliste. Førstepladsen overskygger naturligvis de resterende tre grupper.

1. Studerende

2. Unge, der er på arbejdsmarkedet, men mangler overblik over deres økonomi

3. Pårørende til unge, der ikke har styr på økonomien

4. Resten af danskerne, der mangler det økonomiske overblik

Vores målgruppe er studerende uden alder. For er man studerende, har man som regel en stram økonomi. Vi talte først om at målgruppen skulle være en aldersgruppe, men da der er stor forskel på at være 25 år og studerende og 25 år og arbejdende, valgte vi segmenteringen: Studerende. Både ude- og hjemmeboende. Med valget af denne målgruppe stiller det et krav til os om at kommunikere vores viden og budskaber ud på en måde, der er forståelig for unge. Desuden har vi lavet en ordbog med svære begreber på siden.

Vi er klar over, at vores målgruppe højest sandsynligt ikke har en overdreven interesse for emnet privatøkonomi, men ”Det er ikke sådan, at et godt målgruppekendskab betyder, at man nødvendigvis skal give gruppen, hvad den ønsker.” (Hvem kommunikerer journalisterne med, side 2, linje 9). Privatøkonomi er vigtigt for alle – men især for dem, der ikke forstår det.

Vores arketype/persona (jf. Berlingskes Henrik, Jacob og Dorthe i ”Hvem kommunikerer journalisterne med,” side 19, linje 7 og Borger.dk’s “12 Personas”) er:

Christian, 21 år, studerende på en videregående uddannelse. Han bor i en af de store byer i Danmark.

Han har en smartphone, en iPad og en MacBook og ordner pengesager (bank, telefon-regning, SU, SKAT, boligsikring og selvangivelse) og praktiske ting (e-boks, forsikring, Sygesikring Danmark) digitalt. Han har aldrig haft en samtale med en bankrådgiver eller er mødt op på kommunen personligt.

Han har ikke meget tålmodighed og er som regel en smule distræt, når han surfer på nettet, hvilket han mest af alt gør på sin mobil. Han skimmer internetsider og aviser mere, end han gennemlæser hvert indlæg. Han vil desuden hellere se og høre informationer frem for at læse dem. Vælger han at klikke på en artikel, skal den være kort og præcis. Og han skal kunne bruge den til noget i sin hverdag – ”news you can use” eller underholdes.

Christian gider ikke så meget pis, og han gider ikke tales ned til med begreber og ord, han ikke forstår (jf. Hvem kommunikerer journalisterne med, side 1, linie 11 nedefra.)

Han har et SU-lån og deler lejlighed med en ven. De drikker øl i weekenden, og Christian bruger en del penge på mærkevaretøj. Til gengæld streamer han al sin musik, film og tv.

Christian er aktiv på Twitter, Instagram og Facebook, men gider ikke kommentere på opslag, men højest like. Han er meget opmærksom på, at hans venner kan se, hvad han skriver eller liker. Og han deler kun, hvis det har noget med musik og damer at gøre.

Sitet og målgruppen:

På baggrund af vores målgruppe og projektets målretning mod mobile platforme har vi valgt at gøre alt mobilvenligt. Vi har arbejdet med talrige henvisninger, links og knapper til vores andre platforme integreret i oplevelsen for at fastholde en overfladisk læser så længe som muligt. En gennemsnitlig læser på vores site besøger per 19/12 lidt mere end tre sider per besøg, hvilket betyder, at de browser rundt på sitet, inden vi mister dem igen.

Valget om de mange videoer og en player direkte på forsiden, så man ikke skal arbejde for at komme frem til dem, er også rettet mod en målgruppe, der læser tekster meget overfladisk og ofte lader mellemrubrikker afgøre deres læseengagement.

Vi fik tre testgrupper bestående af unge (to hold venner og privatøkonomi-klassen) til at teste brugervenlighed og layout jf. opskriften i kap. 9 i “Dont make me think.” Hver gang var der mange flere ændringer, end vi havde troet (håbet!) som vi tog til overvejelse og måtte rette/tilpasse. Selv om det virkede omstændigt, var det nok en god investering.

Beskrivelse af SEO-bestræbelser

Jf. Kristian Strøbechs undervisning i WordPress (26/11) har vi forsøgt at få key words ind i rubrik og øverst i teksterne for på den måde at ligge øverst i Google-søgninger. Key words er i vores tilfælde: Unge, privatøkonomi, penge etc.

Fra begyndelsen har vi oprettet en google analytics og en google webmaster til at overvåge trafikkilder og synlighed, gennem et RSS-widget har vi oprettet et default sitemap, så alle indlæg på hjemmesiden kan fanges af søgemaskiner. Vi har valgt ikke at lave vores XML-sitemap selv, fordi kodningen ikke bliver mærkbart bedre end en default, men tager meget tid at lære.

Sammen med den angivne litteratur har vi taget udgangspunkt i en WP-guide fra Yoast til SEO. Her har vi valgt Yoasts widget til SEO, hvor vi blandt andet kan ændre den snippet, der optræder i søgninger. På den måde vil den indeholde flere emneord og sørge for, at vores links indeholder artiklernes navn og ikke en række uforståelige tegn, så et link uden billede stadig giver en indikation af emnet.

Vi sendte en anmodning, da vores site ikke dukkede op i en Google søgning.

https://www.google.com/webmasters/tools/submit-url?hl=da&mesd=AB9YKzKmciVwDjB7M9EaaWSocp-8j0_WUubOYoelLtMcgbj-TNRmCPeQn6dd_wKKMh1z4_0-qWr4ISfmaHMKOGtS5HR1y_HmeZWlPIkfFRv2AJhNMUz-rEij-h_McshO1k8fl1IiO5Pa

Jf. Søgemaskineoptimering: Google’s webmaster academy page fra litteraturlisten.

Gennem videoen “how search works” fandt vi inspiration til at fylde vores snippets (visningstekst i søgning) med key words, som er repræsentative for artiklen/videoen og samtidig et realistisk søgeord for brugere.

Vi har sikret os links via Instagram, blogs, Twitter og Facebook for hurtigst muligt at blive fundet af googles “spiders” (link-henvisninger) i en crawl (web-gennemgang).

Artikler har fået snippets, men vi har begrænset nøgleord til videoerne for ikke at risikere, at sitet bliver markeret som spamfyldt. I stedet er det videoerne, vi gør mest ud af at dele på de sociale medier, hvorved der over tid opstår links til alt vores indhold, som søgemaskinerne kan fange.

Fra netsprog.dks guidelines har vi også indført mellemrubrikker (som skolens sprogkrav også indeholder) og forsøgt at bruge et søgevenligt ord i hver eneste.

Vi har angivet vores snippets som meta-beskrivelse med høj fokus på emneord.

For ikke at risikere at blive spamlignende har vi holdt os til ord fra materialet og ikke overdynget vores SEO-widget med ord, som kun har en lille tilknytning til emnet.

Vi har løbende efterprøvet vores site på gtmetrix.com, der er i stand til ved en hurtig scanning at give feedback på, hvor et site halter. Vi har fået god respons på interne link, mobilitet, navigation og indhold på sitet, men vores hastighed for upload lider lidt under, at videoerne i sidebaren er til direkte afspilning. Da sitet skal være direkte tilgængeligt har vi valgt ikke at ændre det pt, men skal sitet føres videre, vil vi klart anbefale aftagerne at gøre video-fanen til en række thumbnails, hvor man klikker sig videre ind til et indlæg med videoen. På grund af de datatunge videoer er vores nuværende loading speed omkring 50 procent af maksimum. Google foretrækker at crawle hjemmesider, der kører fra 70 procent og opefter, så det er en klar udfordring.

Desuden har vores browser cache i Explorer ikke præsteret så godt som i Chrome og Firefox. Det betyder, at sitet loader langsommere i Explorer, fordi browseren ikke gemmer/husker elementer fra tidligere besøg. Ved videreførelse af sitet ville vi klart søge at optimere vores WP browser cache.

Vinkler, indhold og udfordringer

Begrundelse for valg af vinkler og indholdselementer

  • Det kigger banken efter når du vil have et lån: Denne historie opstod ud fra det, Experian holdt oplæg om på Skottegårdsskolen, da to ansatte fra firmaet besøgte skolen i en privatøkonomi-time. Vi valgte efterfølgende at få Experian til at fortælle det til os igen, denne gang på kamera, så unge kan være lidt forberedte på, hvad banken kigger efter, når man gerne vil have et lån. Blandt andet for at understrege, hvor skadeligt det kan være at komme i RKI.

  • Hør om Maja, Thor og Mohammeds forhold til økonomi: I alle de artikler, vi har læst om unge og privatøkonomi, var der stort set ingen unge med, der selv kunne fortælle om deres forhold til penge og privatøkonomi. Vi tog derfor på gaden for at sætte ansigt på de unge.

  • Lærer: Derfor er det vigtigt at undervise i privatøkonomi: Efter at have læst de to artikler, der danner grundlag for vores diskursanalyse, hvor mange eksperter og parter fortæller, at privatøkonomi på skoleskemaet kan være en løsning, var vi meget bevidste om, at vi skulle ud på en skole. Dette for at høre læreren selv fortælle, om det er en løsning, og høre eleverne, hvad de selv synes om det.

  • Ordbog: Det betyder bankens udtryk: En oversættelse af udtryk, ord og fagtermer, der ifølge Danske Banks undersøgelse er svære for unge at forstå.

  • Det ved de unge om økonomi og Se hvor mange unge der bruger 1000 kroner i byen: Tørre – og mange – tal fra YouGov præsenteret i en mere spiselig og konkret indpakning, så unge bedre kan overskue at sætte sig ind i det. Vi har brugt samme tegninger i de to statistik-slides, så man med det samme ved, at det er statistik-mændene. Tallene er de nyeste på området ifølge både Danske Bank og Penge og Pensionspanelet.

  • Lånetyper: Se det værste lån du kan tage: Med denne artikel ville vi have opklaret, om der er bestemte typer lån, man uden undtagelse bør undgå. Vi tænkte selv på SMS-lån, men det viste sig, at de ikke er værre end andre. Med artiklen vil vi give unge et overblik over lånetyper og tre gode råd, hvis man har brug for et lån. Mybanker var oplagt at tage fat i, da virksomheden har overblik over lånemarkedet.
  • Virkeligheden er at man bliver fristet af lån: Dette var lidt en omvendt historie i forhold til de andre artikler, vi har lavet, der ofte er præget af en lidt løftet pegefinger. Her får vi lidt den modsatte forklaring, nemlig at det er helt okay at tage lån. Vi var meget bevidste om, at vi ikke skulle lave projektet til en skræmme-kampagne, men mere som en hjælp til, hvordan man kan klare sig igennem bank- og privatøkonomiverdenen. Derfor skulle alle parter i sagen høres.

  • Forbrugslån kan forhindre dig i at få en uddannelse: En konsekvenshistorie. Vi var forbi mange kilder, før vi fandt Louise Skjødsholm fra Penge og Pensionspanelet. Ingen af de professorer og forskere, der virkede oplagte, vidste særlig meget om privatøkonomi, unge og samfundskonsekvenser. Vi ville gerne have mere viden om, hvad det betyder i en større sammenhæng, hvis man ikke har styr på sin økonomi.

  • Videoer: Hvad er en dårlig betaler?, Skal du få dig en kassekredit eller tage et lån?, Hvis du havner i RKI?, Hvis du bor hjemme og vil lægge budget, Hvad betyder ÅOP?, Hvad er dyrest ved at flytte hjemmefra?, Har du råd til en iPhone?, Unge forklarer: Hvad betyder ÅOP? Med Ann Lehmann Erichsen-videoerne vil vi så kort og præcist som muligt forklare forskellige udtryk, så alle forstår dem.

  • Ung til ung: Hvad er en rente?, Hvad er ÅOP?, Hvorfor har du valgt privatøkonomi?, voxpop fra gaden 1 og 2 samt voxpop fra undervisningslokalet 1 og 2. Med voxpop-videoerne er målet at vise, at mange synes, det er svært, og at det er helt okay, så længe man tager stilling til emnet. Vi ville også gerne sætte ansigt på unge i forskellige aldre, der har hver deres forhold til privatøkonomi.

Det kunne vi også have kigget på:

  • Vi ville meget gerne have haft case-historier til siden. Vi havde kontakt til et par, der er registreret i RKI og har været det i flere år, men de valgte til sidst at springe fra. Det havde klædt siden, hvis man virkelig kunne mærke konsekvenserne gennem en case-historie – ikke nødvendigvis den ‘triste’ case-historie, det kunne også være succes-historien om, at en person har klaret sig godt i livet, fordi han/hun tidligt begyndte at spare op til at starte sin egen virksomhed og var meget bevidst om sine privatøkonomiske valg.
  • Vi ville desuden gerne have lavet et par opgavesæt til brug i undervisning i folkeskolen. Både i samfundsfag, matematik og privatøkonomi. For at gøre vores hjemmeside endnu mere brugbar og interaktiv som undervisningsmateriale.

Vores udfordring:

Jævnfør kapitlet om vores målgruppe havde vi fra begyndelsen den udfordring, at vores emne ikke er sexet og deleværdigt. Desuden er der er stor del af befolkningen, dette ikke vedrører, og der er ikke et fælles sted, hvor unge studerende samles. Der er mange, og det kommer an på deres interesser.

Vi overvejede kort, om vores emne skulle være mere ovre i underholdningsgenren med en tilhørende bredere målgruppe for at få flere likes, delinger og aktivitet på de sociale medier. Vi overvejede portrætserier og lettere emner, der ville egne sig fint til deling på Facebook, Instagram og Twitter, men alligevel besluttede vi ret hurtigt, at vi hellere ville bruge tid på noget, der var vigtigt at sprede budskabet om.

”Det er ikke sådan, at et godt målgruppekendskab betyder, at man nødvendigvis skal give gruppen, hvad den ønsker.” (Hvem kommunikerer journalisterne med, side 2, linje 9).

Lige nu er der næsten dagligt artikler og historier om unge, der ender i skyldnerregistre, fordi de er dårlige betalere. Men flere artikler er præget af talking heads, der fastslår problemet og derefter taler løs om ”den uansvarlige ungdomsgeneration” uden egentlig at række en hånd ud til de unge og spørge, hvad de har brug for af viden for at styre uden om RKI og Debitor Registret.

Så velvidende at emnet er tungt og ikke et normalt emne på sociale medier, valgte vi satse på et emne, der går under kategorien ”need to know” i stedet for ”nice to know.”

Idé, mission og formål

Idé

Vores første idé – en selvhjælpsside til angstramte – blev overhalet indenom af Psykiatrifonden, så vi måtte lægge alt om og starte forfra.

Valget faldt efterfølgende på unges privatøkonomi – med henblik på manglende obligatorisk undervisning i faget – samt unges ønske om altid at have den nyeste smart phone, de rigtige mærkebukser og den dyre computer. Generation luksusfælden.

Med projektet vil vi vise, at et digitalt projekt kan leve længere end blot i nu’et. Vi har trænet live-dækninger i flere former indtil nu, men vi ville gerne skabe et produkt, som også har en værdi, efter det sidste punktum er sat. Ud fra overvejelser om at en målgruppe ikke altid skal have serveret “det, de vil have”, men også skal have “det, de har brug for”, valgte vi at kombinere alt det, unge bruger på mobile platforme med et emne, som de ikke automatisk opsøger.

Mission/formål

Missionen er at få unge, der kæmper med at få pengene til at slå til, til at forstå deres egen økonomi på en let forståelig og overskuelig måde. Med eksempler fra andre unge, eksperter og artikler ønsker vi at vise, hvor faldgruberne i en stram økonomi er, og hvordan de unge kan undgå dem.

Formålet er at bekæmpe antallet af unge, der ender i skyldnerregistre, idet tallet i flere år har været opadgående. Formålet er også at give de unge et sted at gå hen med “dumme spørgsmål” og give dem skyts og viden, som de kan tage med, når de selv skal planlægge deres økonomi.

Beskrivelse af hvordan projektet udgør et “job-to-be-done”

Pressens opmærksomhed på unges manglende viden om privatøkonomi, tegner et billede af en ungdomsgeneration, der har brug for hjælp til at forstå, styre og i sidste ende redde deres økonomi. Blandt andet i programmer som “Luksusfælden” og en stigende gæld i RKI, hvor hver fjerde er ung.

For vores vedkommende så vi et behov for et site, der ikke løfter (alt for meget) pegefinger. Men forklarer tingene i øjenhøjde. Råd, som ikke kommer fra en bankrådgiver, en tør økonom, og som ikke er skrevet i et højtragende sprog, der får de unge til at føle sig dumme.

Vi mener derfor, at vores fornemmeste opgave i forhold til job-to-be-done er at trække økonomiske fagtermer og gode råd ned i et sprog, hvor alle kan være med.  Og hvor man samtidig kan være ærlig omkring de farer, der lurer, hvis man ikke tager sin økonomi alvorligt – og at dømme efter de tilkendegivelser, vi får, fra fagpersoner, rammer vi plet.