Kategori: Diskurs- og argumentanalyse

Diskurs- og argumentanalyse

Diskursanalyse

1.0 Valg af empiri

Vi har valgt to forskellige artikler til at danne grundlag for vores diskursanalyse. Vi har valgt ‘Afdrag og renter på skoleskemaet skal redde unge fra RKI’ fra politiken.dk den 17. juni 2013 og ‘Unge er økonomiske analfabeter’ fra politiken.dk den 2. marts 2010. Sidstnævnte er en citathistorie fra Urban, men da det ikke har været muligt at finde originalhistorien, har vi udvalgt den citathistorie, der i vores optik er mest fyldestgørende, da flere medier citerede historien på forskellige måder.

Disse to artikler har vi valgt fordi, de er med til at belyse, hvordan unge har det med deres privatøkonomi, og hvordan det kan ændres, hvilket netop er omdrejningspunktet for vores projekt.

Vores fokus ligger både på, hvordan det har set ud med unge og privatøkonomi tidligere, og hvordan det ser ud nu. Der er skrevet mange artikler om emnet, men vi har valgt at tage udgangspunkt i to af dem. Dem har vi valgt ud fra kriteriet om, at vi ville have en artikel med fra nogle år tilbage og en med fra for nylig for at se, om der er en udvikling eller om det er uændret.

Vi har samtidig sørget for at udvælge artikler, hvor mange forskellige parter bliver hørt. Dog består artiklerne mest af eksperter eller parter og i langt mindre grad af de unge selv. Diskursanalysen kommer derfor til at bevæge sig på et overordnet plan, hvor vi også gerne vil kigge på, hvorfor de unge har så svært ved privatøkonomi. Det har vi valgt at bruge kræfter på i vores eget projekt i stedet, udledt af resultaterne fra diskursanalysen

2.0 Diskursanalyse

I det følgende vil vi lave en diskursanalyse af de to forskellige artikler.

I de to artikler har vi fundet frem til disse diskurser:

– Rednings-diskurs: De unge skal reddes fra at være ’økonomiske analfabeter’, da deres økonomi sejler.

– Fornufts-diskurs: Eksperterne mener, at det eneste fornuftige er at lære de unge om privatøkonomi på et tidligt tidspunkt, så udviklingen kan vende.

De to diskurser er nogle af de mest markante diskurser i de to artikler. Men da de overlapper hinanden, har vi valgt at fokusere på den ene af dem, nemlig ’Rednings-diskursen’, som vi finder mest markant.

Da opgaven er relativt begrænset i omfang, har vi lagt mest vægt på kategoriseringer og præsuppositioner, da det der dem, der, ifølge vores vurdering, siger mest om unges forhold til privatøkonomi.

REDNINGS-DISKURS

Kategoriseringer:

Allerede meget tidligt i de to artikler bliver det slået fast, at eksperterne synes, at de unge skal reddes fra deres egen dårlige forståelse for privatøkonomi. Blandt andet bliver der skrevet, at ’det sejler’ for de unge, hvilket er et typisk ungdomsord at bruge. Det er også et klart billede af, hvordan eksperterne ser de unges forståelse for økonomi, i stedet for at skrive, at ’det ikke fungerer godt’ for de unge.

”Og så afslører undersøgelsen fra Danske Bank, at næsten 9 ud af 10 føler, at de har ganske godt styr på økonomien, selv om den sejler for størsteparten af dem,” står der i artiklen på pol.dk.

Samtidig bliver de unge sat i bås med analfabeter, da de bliver kategoriseret som ’økonomiske analfabeter’. Analfabeter kan betegnes som et meget negativt ord, der ofte kan virke fordummende. De unge bliver dermed gjort mere dumme, end de måske i virkeligheden er. Desuden bliver der skrevet, at det bliver en ’udfordring’ at redde de unge – måske fordi de tidligere er kategoriseret som analfabeter, og at det derfor kan blive en kamp at få dem til at forstå økonomi, ligesom det kan være svært at få ’rigtige’ analfabeter til at læse.

”Vores undersøgelser viser, at der er en del danske unge, der er ‘analfabeter’, når det kommer an på privatøkonomi. Og desværre tror mange, at de har bedre styr på pengene, end de rent faktisk har. Det er selvsagt en udfordring,” citeres der i artiklen ’Unge er økonomiske analfabeter’ på pol.dk.

Udover at de unge bliver kategoriseret som ’økonomiske analfabeter’, der egentligt tror, at det går langt bedre for dem, end det i virkeligheden gør, bliver de også kategoriseret som nogle, der slet ikke har begreb om, hvor galt det kan gå.

”Men der er desværre rigtig mange unge, der slipper af sted med at tage dyre forbrugslån, selv om de ikke har begreb skabt om, hvor galt det kan gå,” skriver de i ‘Afdrag og renter på skoleskemaet skal redde unge fra RKI’.

”Vi kan jo se, hvor galt det kan gå med unge mennesker, der ikke forstår at styre privatøkonomien, og som ikke bliver stoppet i tide.”

”Og så tror jeg, at tiden er kommer til at give skolerne et skub i retning af mere privatøkonomisk læring. For der sker ikke rigtig noget ad frivillighedens vej.”

De unge bliver i de to artikler kategoriseret som ’analfabeter’, der ikke har noget begreb om, hvad de laver, og som derfor skal stoppes i tide og reddes, eventuelt af bankerne eller af politikerne, som skal indføre privatøkonomi i folkeskolerne, så de unge bliver tvunget til at lære det, når de nu ikke vil det frivilligt. Dermed fjerner betegnelserne fokus fra de unge, som godt kan finde ud af privatøkonomi og som ikke har et problem med at forstå, hvad for eksempel en rente er. Fokus bliver derfor sat på et mere overordnet plan, da ingen unge bliver spurgt om deres forhold til privatøkonomi, og de unge har derfor ingen mulighed for at udtrykke, hvad de selv mener kunne hjælpe dem med at forstå deres økonomi.

Præsuppositioner:

”Desuden er der mange, vi aldrig ser i filialen, da de ordner alt via nettet. Derfor vil vi nu forsøge at skabe en mere ligeværdig dialog gennem internettet,” citeres der i artiklen fra pol.dk.

Ved at sige, at de vil forsøge at skabe en mere ligeværdig dialog, præsupponeres der, at dialogen i banken ikke tidligere har været ligeværdig. Der ses derfor med denne præsupposition bort fra de unge, som møder op i banken og har sat sig ind i deres privatøkonomi. Der bliver her i stedet kun fokuseret på de unge, som har brug for ekstra hjælp til at opnå en ligeværdig dialog, fordi de ikke vil kunne forstå det, der sker i banken. Måske fordi de unge er bange for at møde op i banken.

”Hvis man skal have en god start på sit voksenliv, kræver det en fornuftig økonomi som udgangspunkt,” citeres Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk for.

Ved at sige at man skal have en fornuftig økonomi for at få en god start på voksenlivet, præsupponerer han, at man får en skidt start på voksenlivet, hvis man ikke har en fornuftig økonomi. Med denne præsupposition ses der dermed bort fra de unge, som har en skidt økonomi, men som ellers klarer sig godt i livet og eksempelvis får sig en god uddannelse – også selvom de må tage SU-lån undervejs. Fokus bliver dermed lagt på økonomien som det eneste fornuftige at have styr på, og der ses dermed bort fra alle andre faktorer, som kan spille ind på at give en god start på voksenlivet. Der ses samtidig også bort fra de unge, som har en meget god økonomi, men som måske alligevel ikke har en god start på voksenlivet.

Metaforer:

Der er flere metaforer i de to artikler. De fleste af dem drejer sig om, at de unge ikke er gode nok til at passe på deres penge, og at de unge skal reddes fra deres egen uduelighed.

”Med afsæt i en dugfrisk undersøgelse af de danskere, der havner i RKI’s register over dårlige betalere, gør Finansrådet et nyt forsøg på at råbe politikerne op.”

Med metaforen om ’at råbe op’ gøres det klart, at det er nødvendigt at gøre noget, for Finansrådet er villige til at råbe for at skabe opmærksomhed på, at en løsning er tiltrængt for at redde de unges forståelse for privatøkonomi.

“Så det er en god mulighed for at få fortalt dem, hvordan man passer på pengene, så de ikke forsvinder ud i det blå.”

Med metaforen om ’at forsvinde ud i det blå’, understreges det, at hvis ikke de unge lærer at forstå, hvordan de skal passe på deres penge, så vil de forsvinde for dem, fordi de ikke ved, hvordan man skal bruge og spare penge på en rigtig og ordentlig måde.

Overordnet narrativ:

Gennem de to artikler bliver der skabt et tragedie-narrativ, hvor de unge er skurkene, der ikke forstår deres privatøkonomi, hvilket kan ødelægge hele samfundsøkonomien i sidste ende.

Omvendt er helten her både Finansrådet og politikerne, der vil gøre noget for at redde de unge fra deres dårlige forståelse af privatøkonomi

3.0 Konklusion

Den dominerende diskurs, rednings-diskursen, er med til at underbygge de to artiklers overordnede narrativ, som er en tragedie. Der er samtidig ikke sket en udvikling over tid fra den første artikel og til den anden, hvor de unge henholdsvis bliver beskrevet som ’økonomiske analfabeter’ og ‘uden begreb om’, hvordan de skal styre deres privatøkonomi.

Igennem begge artikler bliver der lagt op til, at de unge på en eller anden måde fra reddes fra deres dårlige forståelse for privatøkonomi, da det ellers kan have katastrofale konsekvenser for samfundet. Privatøkonomi på skoleskemaet i folkeskolen bliver ofte nævnt som en løsning, så den næste generation af unge kan blive bedre end den nuværende.

Dog bliver ingen unge hørt i de to artikler. Kun eksperter og parter kommer til orde, og der ses samtidig bort fra de unge, som har et fornuftigt forhold til deres egen økonomi og derfor ikke er ’økonomiske analfabeter’. Det kunne derfor være oplagt at høre de unge selv om, hvor meget de ved om privatøkonomi, hvad deres forhold til privatøkonomi er, og hvorfor de gerne vil forstå det bedre, eller hvorfor de er ligeglade.

Argumentanalyse

Argumentanalyse, Toulmins model:

Vi har valgt både at efterprøve vores egen historie http://ungepenge.dk/forbrugslan-kan-forhindre-dig-i-at-fa-en-uddannelse/

Samt at efterprøve politikens http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE913778/unge-er-oekonomiske-analfabeter/, der satte gang i vores undren og tanker til projektet.

1.

Påstand: Forbrugslån kan forhindre dig i at få en uddannelse.

Belæg: Du kan skabe en gæld, som gør, at du ikke har råd til at gå på SU, før du har afdraget den.

Rygdækning: Undersøgelser fra Danske Bank og Finansrådet viser, at under halvdelen af unge under 30 lægger et budget.

Omkring 15 % af de adspurgte unge i Finansrådets undersøgelse fra 2011 har ikke et overblik over deres månedlige udgifter.

Gendrivelse: Mange unge kan sagtens gennemføre en uddannelse, selvom de har taget et forbrugslån.

Hjemmel: Penge og Pensionspanelet taler med voksne, som fortryder deres lån i en ung alder og ikke ville have optaget dem, hvis de havde kendt til konsekvenserne.

Penge og Pensionspanelet kender til eksempler på, at et fåtal optager nye lån for at betale af på eksisterende lån og skubber sig selv længere ud i gæld.

Styrkemarkører: Hvis de bare havde vidst, hvor dårlig en idé det var at tage et forbrugslån, havde de ikke gjort det.

Refleksion over argumentet:

Man kan godt tage en uddannelse, selvom man har et forbrugslån. Men man kan også godt tage så store/mange lån, at det ødelægger ens mulighed for at gå ned i indkomst og tilbringe tid på SU. Problemet opstår, hvis man ikke danner et overblik over sin økonomi og ender med ikke at kunne håndtere de månedlige afdrag eller simpelthen må afdrage så meget, at SU og studiejob ikke vil være tilstrækkeligt til at opretholde en tålelig levestandard. Vi vurderer derfor, at argumentet holder idet lånene er den direkte årsag til, at enkelte unge ikke kan uddanne sig.

2.

Påstand: Unge er økonomiske analfabeter.

Belæg: De unge får ingen økonomisk opdragelse i skolen, og derfor overtager de forældrenes dårlige vaner og lærer ikke om konsekvenserne.

Rygdækning: En undersøgelse fra Danske Bank (2009) viser, at hver tredje ikke ved, hvad en rente er, hver anden kan ikke gennemskue flere lånemodeller og vælge den bedste, men at mange af dem alligevel tror, de har styr på økonomien.

Gendrivelse: De fleste unge kan godt finde ud af at styre deres økonomi, selvom de måske ikke kender de faglige udtryk.

Styrkemarkører: Der er foruroligende mange økonomiske analfabeter, de danske unge vakler i forhold til andre landes ungdom.

Refleksion over argumentet: Hvis en del af problemet er negativ social arv, så er det skolen, der står først for til at kunne ændre på de unges økonomiske udfordringer. At de unge ikke kender og forstår bankernes udtryk, er en klar indikator for, at de ikke kommer til at kunne gennemskue deres egen økonomi, hvilket kan få konsekvenser, når der skal større beløb, fast bolig eller uheldige forbrugslån på bordet. Derfor holder argumentet.